Bæredygtighedsrapportering: Krav, standarder og praktisk implementering i danske virksomheder

Bæredygtighedsrapportering i Danmark: Ny tid efter CSRD

Siden januar 2023 har store virksomheder i EU været omfattet af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Direktivet skal styrke bæredygtighedsrapporteringen og skabe større transparens om ESG-forhold.

CSRD erstattede NFRD (Non-Financial Reporting Directive). Det udvidede kravene til både indhold og metode og indførte de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), som fastlægger, hvilke data de omfattede virksomheder skal rapportere. De første CSRD-rapporter blev offentliggjort i 2025 for regnskabsåret 2024.

Siden er rammerne ændret igen. I februar 2025 fremsatte EU-Kommissionen Omnibus-forenklingspakke I for at lette unødige byrder for europæisk erhvervsliv.

Ifølge Finanstilsynet trådte Omnibus I i kraft den 18. marts 2026 med en række ændringer til CSRD. Anvendelsesområdet blev reduceret, og ifølge Erhvervsministeriet faldt antallet af danske virksomheder omfattet af direktivet fra omkring 2.200 til cirka 220.

For danske virksomheder betyder det, at de største fortsat skal rapportere efter obligatoriske standarder. Mange mellemstore er ikke længere direkte omfattet, men kan stadig møde krav fra kunder, banker og andre aktører i værdikæden.

For de omfattede virksomheder skal bæredygtighedsrapporteringen indgå som en integreret del af ledelsesberetningen i årsrapporten.

Vigtige datoer for bæredygtighedsrapportering i Danmark

CSRD og Omnibus-forslaget: Hvem er omfattet og hvornår?

Med Omnibus I er CSRD's anvendelsesområde reduceret. Ifølge Finanstilsynet omfatter direktivet nu kun virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en nettoomsætning på mindst 450 mio. EUR.

I dansk ret er CSRD gennemført ved en ændring af årsregnskabslovens § 99 a. Efter § 99 a skal store virksomheder i ledelsesberetningen medtage en bæredygtighedsrapportering som et særskilt afsnit. Rapporteringen skal omfatte oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation. Virksomheden skal desuden oplyse om processen for at identificere oplysningerne.

Tærsklen på 450 mio. EUR svarer til over 3,53 mia. kr. Dansk Erhverv oplyser, at virksomheder med mere end 1.000 ansatte (FTE) og 450 mio. EUR i nettoomsætning skal rapportere efter ESRS fra regnskabsår 2027.

Virksomheder uden for CSRD's nye anvendelsesområde, men tidligere i bølge 1, 2 eller 3, har fået udskudt rapporteringsforpligtelsen. De skal ikke rapportere for regnskabsår 2025 og 2026.

Ifølge Finanstilsynet undtages de formelt fra CSRD, når Omnibus I er fuldt implementeret i dansk ret. Det forventes at ske den 1. januar 2027.

Omnibus I fjernede også EU-Kommissionens bemyndigelse til at vedtage sektorspecifikke standarder. Kommissionen kan i stedet efter behov udstede ikke-bindende vejledning målrettet specifikke sektorer.

CSRD bør holdes adskilt fra CS3D, direktivet om lovpligtig due diligence, som blev vedtaget i juli 2024.

CS3D gør det lovpligtigt for virksomheder at implementere due diligence-processer, der adresserer negative påvirkninger af klima, miljø og menneskerettigheder i værdikæderne. Processerne bygger på FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder.

Ifølge Dansk Erhverv omfatter CS3D virksomheder med mere end 5.000 ansatte og 1,5 mia. EUR i nettoomsætning. Ikrafttrædelsen er i juli 2029.

CSRD vs. Omnibus I: Forandring i omfang for danske virksomheder

De europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)

ESRS står for European Sustainability Reporting Standards. Det er de obligatoriske standarder, som CSRD-omfattede virksomheder skal rapportere efter.

ESRS 1 – Generelle krav og begreber og ESRS 2 – Generelle oplysninger er de generelle standarder. Miljøstandarderne er ESRS E1 Klimaforandringer, E2 Forurening af luft, vand og jord, E3 Vand og havressourcer, E4 Biodiversitet og økosystemer og E5 Cirkulær økonomi. Sociale standarder er S1 Egen arbejdsstyrke, S2 Arbejdstagere i værdikæden, S3 Berørte samfund og S4 Forbrugere og slutbrugere. Ledelsesstandarden er G1 God forretningsskik.

Standarderne dækker emner inden for E, S og G – Environmental, Social og Governance. De fastlægger, hvilke data de omfattede virksomheder skal levere.

Formålet er at sikre relevant, sammenlignelig og pålidelig information til investorer, regnskabsbrugere og andre samfundsaktører.

Ifølge Finanstilsynet kan brugerne derfor bedre vurdere, hvordan den enkelte virksomhed arbejder med bæredygtighed, og hvordan den håndterer bæredygtighedsrelaterede finansielle risici og muligheder.

Efter Omnibus-aftalen er der ifølge Dansk Erhverv igangsat et arbejde med at revidere og forenkle ESRS'erne. Standardernes indhold og omfang er derfor fortsat i bevægelse.

Virksomheder bør følge udviklingen tæt, inden de låser deres rapporteringssetup fast.

VSME – Den frivillige standard for små og mellemstore virksomheder

VSME er en europæisk, frivillig bæredygtighedsrapporteringsstandard udviklet af EFRAG til små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Standarden er en hjælp til SMV-virksomheder, der gerne vil følge EU's regler for store virksomheder, men tilpasset den mindre virksomheds størrelse og ressourcer.

Med Omnibus I indføres en såkaldt "value chain cap". Den skal beskytte virksomheder i værdikæden med op til 1.000 ansatte imod uforholdsmæssige informationsanmodninger.

Ifølge Finanstilsynet betyder cap'en, at en ny frivillig standard for bæredygtighedsrapportering – baseret på VSME – vil udgøre rammen for, hvilke informationer CSRD-omfattede virksomheder må anmode om til brug for deres egen bæredygtighedsrapportering.

For SMV'er, der ikke selv er omfattet af CSRD, bliver VSME dermed det naturlige svar på henvendelser fra store kunder, banker og andre samarbejdspartnere.

Ved at rapportere efter en fælles frivillig standard kan virksomheden levere de efterspurgte oplysninger i et genkendeligt format. Dermed undgår den at besvare mange forskelligartede spørgeskemaer enkeltvis.

Sådan implementeres bæredygtighedsrapportering i praksis

En praktisk implementering følger typisk en fast rækkefølge. Først identificeres de emner, der er væsentlige for virksomheden og dens interessenter.

Dernæst fastlægges, hvilke data der skal indsamles, hvem der ejer dem, og hvilke systemer de kommer fra. Til sidst analyseres resultaterne, og oplysningerne offentliggøres i rapporten.

Samme arbejdsgang beskrives i GRI's rammeværk. Her identificerer virksomheder relevante emner, indsamler data, analyserer præstationer og offentliggør rapporter.

For CSRD-omfattede virksomheder er der et formelt krav til placeringen. Ifølge Finanstilsynet skal bæredygtighedsrapporteringen indgå som en integreret del af ledelsesberetningen i årsrapporten.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning herom. Alle virksomheder omfattet af reglerne om bæredygtighedsrapportering kan bruge den – også finansielle virksomheder.

§ 99 a kræver bl.a. en beskrivelse af forretningsmodel og -strategi, tidsfæstede bæredygtighedsmål, ledelsens rolle, politikker og incitamentsordninger. Hvor det er relevant, skal de tidsfæstede mål omfatte absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050. Rapporteringen skal også beskrive due diligence-procedurer vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.

Valget af rammeværk afhænger af, om virksomheden er omfattet. Er den omfattet, skal den rapportere efter ESRS. Er den ikke omfattet, kan den frivilligt tage udgangspunkt i GRI eller VSME.

GRI's rammeværk består af GRI 101: Foundation, som er udgangspunktet for alle rapporter og giver vejledning i brugen af standarderne. Det omfatter også GRI 102: General Disclosures om organisationsprofil, strategi, etik og integritet samt styringsstruktur.

Dertil kommer GRI 103: Management Approach om styringen af væsentlige påvirkninger. De emnespecifikke standarder er GRI 200 (økonomiske emner), GRI 300 (miljømæssige emner) og GRI 400 (sociale emner).

Uanset valg af standard er det afgørende at sikre dokumentation og sporbarhed, så oplysningerne kan verificeres. Ansvaret bør forankres i ledelsen.

Erfaringerne peger på, at moderate, fokuserede forbedringer af rapporteringskvaliteten giver det største afkast. Meget omfattende rapportering kan blive omkostningstung og mødes med skepsis.

Økonomiske gevinster ved målrettet rapportering

På tværs af 30 empiriske studier ses en klar tendens. Virksomheder med gennemarbejdet bæredygtighedsrapportering opnår i gennemsnit bedre lønsomhed, lettere adgang til kapital og lavere risici.

I 22 ud af 30 undersøgelser findes en positiv sammenhæng mellem bæredygtighedsrapportering og finansiel performance. Det er målt på blandt andet ROA (Return on Assets) og ROE (Return on Equity).

GRI-baseret rapportering belønnes ofte stærkere af markedet end mere generel CSR-rapportering. Standardisering øger troværdighed og sammenlignelighed.

Effekten er dog kontekstafhængig. I enkelte tilfælde ses svage eller negative effekter, særligt hvor investorer primært ser rapportering som en omkostning, eller hvor rapporterne opfattes som greenwashing.

De centrale økonomiske gevinster er forbedret adgang til kapital. Virksomheder med konsistent, høj kvalitet i rapporteringen oplever lavere kapitalomkostninger og færre kapitalbegrænsninger.

Dertil kommer højere lønsomhed gennem bedre ROA og ROE. GRI-rapportering kan i flere analyser også løfte markedsværdien målt ved Tobin's Q.

Mekanismerne bag er blandt andet øget tillid hos investorer, kunder og medarbejdere. Operationelle effektiviseringer som optimering af energi- og ressourceforbrug, reduceret spild og mere effektive forsyningskæder spiller også ind.

Desuden peges der på lavere indtjeningsvolatilitet og større modstandskraft i nedgangstider. Det gælder især i højrisikosektorer som energi, råstoffer og tung industri.

Rapportering betaler sig sjældent som et volumenmål. Der er en aftagende marginalnytte: Moderate, fokuserede forbedringer af rapporteringskvaliteten giver størst afkast, mens meget omfattende rapportering kan blive omkostningstung.

Størst effekt opnås, når rapporteringen kobles til forretningens vigtigste risici og værdidrivere. Det sker i stedet for blot at øge rapportomfanget.

Fordeler og udfordringer ved bæredygtighedsrapportering

Økonomiske gevinster ved målrettet bæredygtighedsrapportering