Digitalisering og teknologiadoption: Sådan vurderer danske virksomheder nye teknologier

Teknologiadoption i danske virksomheder: Fra undtagelse til hverdag

På to år er andelen af danske virksomheder, der bruger kunstig intelligens, næsten tredoblet. Det viser en undersøgelse, som Digitaliseringsstyrelsen har gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder med 10 eller flere ansatte. I 2023 brugte 15 pct. af virksomhederne kunstig intelligens. I 2025 er tallet 42 pct.

For de største virksomheder er teknologien gået fra at være undtagelsen til at være reglen: Blandt virksomheder med mere end 250 ansatte benytter 75 pct. kunstig intelligens. Også de mindre virksomheder er kommet med. For virksomheder med 10-49 ansatte er brugen steget fra 12 til 37 pct., for virksomheder med 50-99 ansatte fra 19 til 56 pct. og for virksomheder med 100-249 ansatte fra 29 til 62 pct. Selv i bygge- og anlægsbranchen bruger 24 pct. af virksomhederne AI, hvor tallet for blot to år siden var 3 pct. Stigningen skyldes særligt brug af store sprogmodeller til at lave eller analysere tekst.

Bredden i tallene ændrer spørgsmålet for danske virksomheder. Det handler i mindre grad om, hvorvidt ny teknologi er relevant, og i højere grad om, hvordan den vurderes, før man tager den i brug. Digitaliseringsstyrelsen har tidligere opgjort, at knap 30 pct. af danske virksomheder anvendte AI, og at Danmark var nr. 1 i EU målt på antallet af virksomheder, som anvender AI, både i 2023 og i 2024. Denne artikel ser på, hvad der kendetegner virksomhedernes vurdering: hvilke gevinster de lægger vægt på, hvilke barrierer der fører til fravalg eller udskydelse, og hvordan ansvarlighed og ledelsesforankring spiller ind.

Brug af kunstig intelligens i danske virksomheder (2023–2025)

Fakta om digitalisering og AI i danske virksomheder

Størrelse, branche og digital modenhed former vurderingen

AI er mest udbredt blandt virksomheder, som i forvejen har et højt digitaliseringsniveau, en vis størrelse og særligt er inden for brancherne information og kommunikation samt erhvervsservice. Det betyder, at vurderingen af nye teknologier ikke er ens på tværs af dansk erhvervsliv. Udgangspunktet – eksisterende systemer, data og kompetencer – er med til at bestemme, hvilke kriterier der overhovedet giver mening at stille op.

Størrelse spiller en tydelig rolle. De store virksomheder fører an i brugen af AI, mens de mindre virksomheder har haft en catch-up-effekt og i stigende grad tager teknologien til sig. Det påvirker vurderingsgrundlaget: En mindre virksomhed vurderer typisk en ny teknologi ud fra, om den kan løse et konkret og afgrænset problem med en overskuelig implementeringsindsats, mens en større virksomhed i højere grad kan vægte integration i eksisterende systemer, styring, skalering og langsigtede effekter.

Også branchen former blikket. Virksomheder, der arbejder med information, kommunikation og erhvervsservice, har andre og mere nærliggende anvendelser af for eksempel sprogmodeller end virksomheder med tunge fysiske processer. Den digitaliserede virksomhed har samtidig lettere ved at høste gevinster, fordi data, processer og kompetencer allerede er på plads – og det gør vurderingen mindre risikofyldt.

Gevinster som vurderingsgrundlag: Effektivisering, kunder og beslutninger

Når danske virksomheder vurderer nye teknologier, er det i høj grad de konkrete gevinster, der vejer tungt. AI anvendes oftest til kundevendte og administrative funktioner. Syv ud af ti oplever en effektivisering af arbejdsgangene ved brug af AI, og hver anden oplever forbedringer i produkter, services og ydelser. Derudover giver AI i særlig grad et bedre beslutningsgrundlag.

Digitaliseringsstyrelsen peger på, at teknologien forbedrer dataanalyse, hvilket kan føre til bedre beslutninger og optimering af produktion og kundeservice. Det er en gevinsttype, der rækker ud over den enkelte arbejdsgang: Forbedret datagrundlag kan bruges på tværs af funktioner, når analyser og beslutninger skal kvalificeres.

I praksis kan gevinsterne bruges som vurderingskriterier ved at tage udgangspunkt i de arbejdsgange, hvor virksomheden i forvejen oplever flaskehalse, gentagne manuelle opgaver eller behov for hurtigere overblik. Det er værd at opstille en simpel baseline før ibrugtagning og følge op med jævne mellemrum, så effektivisering, kundeoplevelse og beslutningskvalitet kan vurderes på virksomhedens egne tal og ikke kun på teknologiens løfter.

Barrierer: Viden, erfaring og databeskyttelse bremser mere end teknik og økonomi

Blandt de virksomheder, der ikke anvender AI, begrundes fravalget oftest med mangel på relevant viden og erfaring samt overvejelser om overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv. Det er bemærkelsesværdigt, at disse grunde nævnes snarere end tekniske og økonomiske begrænsninger.

Digitaliseringsstyrelsen fremhæver samtidig, at nye teknologier også medfører udfordringer, og at manglende viden om AI og om, hvordan det implementeres, kan skabe usikkerhed. Derudover medfører blandt andet AI-forordningen juridiske og etiske overvejelser hos mange virksomheder. Det betyder, at usikkerheden ofte ligger i organisatoriske og regel- og etikrelaterede forhold frem for i selve teknologien.

Ved en konkret vurdering kan det derfor betale sig at afklare to ting tidligt: hvilken viden virksomheden selv skal opbygge, og hvilken viden der med fordel kan hentes ind udefra. Samtidig bør forhold omkring personoplysninger afklares, før man vælger løsning – herunder hvilke oplysninger der behandles, hvor de behandles, hvem der er ansvarlig, og hvad der står i aftaler med leverandører. Netop fordi barriererne sjældent er tekniske eller økonomiske, bør viden, kompetencer og databeskyttelse indgå som faste vurderingspunkter og ikke som en eftertanke.

Fordele og udfordringer ved brug af AI i danske virksomheder

Ansvarlig vurdering: Transparens, menneskelig kontrol og ledelsesforankring

Ansvarlighed er blevet en del af vurderingen. Digitaliseringsstyrelsen har gennemgået de store virksomheders redegørelser for dataetik i årsrapporterne for 2024 med fokus på de virksomheder, som nævner, at de anvender AI. Her findes eksempler på, at virksomhederne nævner emner som transparens, menneskelig kontrol, at mindske bias, dataminimering, datasikkerhed samt samfundsansvar i sammenhæng med AI.

Årsrapporterne giver også eksempler på, hvordan beslutninger om AI og ny teknologi generelt bliver taget i organisationen. Nogle virksomheder italesætter, at det er ledelsen og bestyrelsen, der tager de egentlige beslutninger, mens flere samtidig har nedsat interne råd eller paneler, som kan agere eksperter på området.

Principperne kan i en enklere form overføres til mindre virksomheder: Afklar hvem der har ansvaret for en given løsning, hvordan resultater kontrolleres af et menneske, og hvilke oplysninger der må lægges ind i værktøjet. Pointern fra de store virksomheders praksis er, at ansvarlighed ikke er et tillæg til teknologivalget, men et vilkår, der bør være afklaret, inden løsningen tages i brug.

Fra vurdering til handling: Hvordan SMV'er kan komme videre

For små og mellemstore virksomheder findes der offentlige tilbud, der kan understøtte både vurderingen og selve adoptionen. Erhvervsministeriet har etableret SMV:Digital som et tilbud til de første små og mellemstore virksomheder. Dengang lød det fra erhvervsminister Rasmus Jarlov, at "Digitalisering kan styrke de små og mellemstore virksomheders produktivitet og konkurrenceevne".

Den 10. november 2025 meddelte Erhvervsministeriet, at små og mellemstore virksomheder i hele landet får adgang til en række tilbud, der skal styrke deres produktivitet og konkurrenceevne. Nyheden blev formidlet under overskriften "Mere end 1 mia. kr. til SMV'ere".

Digitaliseringsstyrelsen tilbyder også vejledning målrettet erhvervslivet. Ifølge vicedirektør Agnes Egsgaard påvirker AI nu alle typer af virksomheder og brancher, og styrelsen fører ikke kun tilsyn med brugen af kunstig intelligens – den vejleder også erhvervslivet og har blandt andet en guide til virksomheder om, hvordan man ansvarligt kan anvende generativ kunstig intelligens.

En praktisk vej videre kan være at starte med et afgrænset område, hvor behovet er tydeligt, og hvor gevinsterne kan måles. Herefter kan virksomheden trække på de offentlige vejlednings- og støttetilbud, mens den samtidig afklarer videnbehov, databeskyttelse og ansvarsplacering internt.

Trin til ansvarlig teknologiadoption for SMV'er

Konklusion: En pragmatisk vurderingsmodel for danske virksomheder

Udviklingen taler for sig selv: Fra 15 pct. af danske virksomheder med AI-brug i 2023 til 42 pct. i 2025, og 75 pct. blandt de største virksomheder. Teknologien er ikke længere forbeholdt de få. Alligevel er vurderingen fortsat forskellig, fordi virksomhedernes størrelse, branche og digitale modenhed sætter rammerne for, hvad der giver mening at tage i brug.

En pragmatisk vurderingsmodel kombinerer fire elementer. For det første de konkrete gevinster: effektivisering af arbejdsgange, forbedringer i produkter og services samt bedre beslutningsgrundlag. For det andet barriererne, hvor manglende viden og erfaring samt overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv oftest vejer tungere end tekniske og økonomiske begrænsninger. For det tredje virksomhedens egen størrelse og modenhed som filter for, hvor ambitiøst teknologien kan tages i brug. Og for det fjerde ansvarlighed og ledelsesforankring, hvor transparens, menneskelig kontrol, dataminimering og datasikkerhed bør være afklaret, inden beslutningen træffes.

Adoption er dermed ikke et spørgsmål om teknologi alene, men om organisatorisk vurderingsevne – evnen til at omsætte gevinster, barrierer og ansvar til en beslutning, som passer til den enkelte virksomhed.