Digitalisering og teknologiadoption: Sådan vurderer danske virksomheder nye teknologier

Teknologiadoption i danske virksomheder: Fra undtagelse til hverdag

Andelen af danske virksomheder, der bruger kunstig intelligens, er næsten tredoblet på to år. I 2023 brugte 15 pct. kunstig intelligens; i 2025 er tallet 42 pct. Opgørelsen omfatter et repræsentativt udsnit af danske virksomheder med 10 eller flere ansatte.

For virksomheder med mere end 250 ansatte er teknologien gået fra undtagelse til regel: 75 pct. bruger kunstig intelligens. Også mindre virksomheder er kommet med: For 10-49 ansatte er brugen steget fra 12 til 37 pct., for 50-99 ansatte fra 19 til 56 pct. og for 100-249 ansatte fra 29 til 62 pct.

Selv i bygge- og anlægsbranchen bruger 24 pct. AI mod 3 pct. for blot to år siden. Stigningen skyldes særligt brug af store sprogmodeller til at lave eller analysere tekst.

Spørgsmålet for danske virksomheder er ikke, om ny teknologi er relevant, men hvordan den vurderes, før den tages i brug. Digitaliseringsstyrelsen har tidligere opgjort, at knap 30 pct. af danske virksomheder anvendte AI, og at Danmark var nr. 1 i EU målt på antallet af virksomheder, som anvender AI, både i 2023 og i 2024. Gevinster, barrierer, ansvarlighed og ledelsesforankring er centrale vurderingstemaer.

Kriterierne er konkrete: effektivisering af arbejdsgange, forbedringer i produkter, services og ydelser, bedre beslutningsgrundlag, mangel på relevant viden og erfaring samt overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv.

Brug af kunstig intelligens i danske virksomheder efter antal ansatte (2023 vs. 2025)

Sammenligning af AI-brug i danske virksomheder: 2023 vs. 2025

Størrelse, branche og digital modenhed former vurderingen

AI er mest udbredt blandt virksomheder med højt digitaliseringsniveau, en vis størrelse og særligt inden for information og kommunikation samt erhvervsservice. Vurderingen af nye teknologier er derfor ikke ens på tværs af dansk erhvervsliv. Eksisterende systemer, data og kompetencer er med til at bestemme, hvilke kriterier der giver mening.

Størrelse spiller en tydelig rolle. De store virksomheder fører an i brugen af AI, mens de mindre har haft en catch-up-effekt og i stigende grad tager teknologien til sig.

Det påvirker vurderingsgrundlaget: En mindre virksomhed vurderer typisk en ny teknologi ud fra, om den kan løse et konkret og afgrænset problem med en overskuelig implementeringsindsats. En større virksomhed kan i højere grad vægte integration i eksisterende systemer, styring, skalering og langsigtede effekter.

Branchen former også blikket. Virksomheder inden for information, kommunikation og erhvervsservice har andre og mere nærliggende anvendelser af for eksempel sprogmodeller end virksomheder med tunge fysiske processer. Den digitaliserede virksomhed har samtidig lettere ved at høste gevinster, fordi data, processer og kompetencer allerede er på plads – og det gør vurderingen mindre risikofyldt.

I produktionsvirksomheder kan vurderingen tage udgangspunkt i Industri 4.0: sensorer, maskine-til-maskine-kommunikation, dataanalyse og robotteknologi. Sensorer overvåger udnyttelse af produktionsudstyr, udstyrets tilstand, behov for råmaterialer og reservedele samt produktkvalitet. Dataanalyse viser, hvilke processer der fungerer optimalt, og hvor virksomheden tjener eller taber penge.

Til at strukturere vurderingen findes et Digitaliseringstjek, en Digital Handlingsplan og Build 4.0. Der findes også kortere råd som Syv gode råd til at komme i gang med digital transformation i praksis.

Gevinster som vurderingsgrundlag: Effektivisering, kunder og beslutninger

Når danske virksomheder vurderer nye teknologier, vejer de konkrete gevinster tungt. AI anvendes oftest til kundevendte og administrative funktioner. Syv ud af ti oplever effektivisering af arbejdsgangene ved brug af AI, og hver anden oplever forbedringer i produkter, services og ydelser. AI giver derudover i særlig grad et bedre beslutningsgrundlag.

Digitaliseringsstyrelsen peger på, at teknologien forbedrer dataanalyse, hvilket kan føre til bedre beslutninger og optimering af produktion og kundeservice. Den gevinsttype rækker ud over den enkelte arbejdsgang: Et forbedret datagrundlag kan bruges på tværs af funktioner, når analyser og beslutninger skal kvalificeres.

I praksis kan gevinsterne bruges som vurderingskriterier ved at tage udgangspunkt i arbejdsgange, hvor virksomheden oplever flaskehalse, gentagne manuelle opgaver eller behov for hurtigere overblik. Opstil en simpel baseline før ibrugtagning, og følg op med jævne mellemrum, så effektivisering, kundeoplevelse og beslutningskvalitet kan vurderes på virksomhedens egne tal – ikke kun på teknologiens løfter.

For produktionsvirksomheder kan dataanalyse vise, hvilke processer der fungerer optimalt, og hvilke der kan forbedres. Den kan også vise, hvor virksomheden tjener eller taber penge, og hvad kunderne efterspørger i dag eller i morgen.

Barrierer: Viden, erfaring og databeskyttelse bremser mere end teknik og økonomi

Blandt virksomheder, der ikke anvender AI, begrundes fravalget oftest med mangel på relevant viden og erfaring samt overvejelser om overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv. De grunde nævnes oftere end tekniske og økonomiske begrænsninger.

Digitaliseringsstyrelsen fremhæver samtidig, at nye teknologier medfører udfordringer, og at manglende viden om AI og om, hvordan det implementeres, kan skabe usikkerhed. AI-forordningen medfører juridiske og etiske overvejelser hos mange virksomheder. Usikkerheden ligger derfor ofte i organisatoriske og regel- og etikrelaterede forhold frem for i teknologien selv.

Ved en konkret vurdering kan det betale sig tidligt at afklare to ting: hvilken viden virksomheden selv skal opbygge, og hvilken viden der med fordel kan hentes udefra. Forhold omkring personoplysninger bør også afklares, før man vælger løsning – herunder hvilke oplysninger der behandles, hvor de behandles, hvem der er ansvarlig, og hvad der står i aftaler med leverandører.

Fordi barriererne sjældent er tekniske eller økonomiske, bør viden, kompetencer og databeskyttelse indgå som faste vurderingspunkter og ikke som en eftertanke.

Hovedbegrundelser til ikke-brug af AI i danske virksomheder

Ansvarlig vurdering: Transparens, menneskelig kontrol og ledelsesforankring

Ansvarlighed er blevet en del af vurderingen. Digitaliseringsstyrelsen har gennemgået de store virksomheders redegørelser for dataetik i årsrapporterne for 2024 med fokus på virksomheder, som nævner, at de anvender AI. Her findes eksempler på, at virksomhederne nævner transparens, menneskelig kontrol, at mindske bias, dataminimering, datasikkerhed samt samfundsansvar i sammenhæng med AI.

Årsrapporterne viser også eksempler på, hvordan beslutninger om AI og ny teknologi generelt tages i organisationen. Nogle virksomheder italesætter, at ledelsen og bestyrelsen tager de egentlige beslutninger, mens flere samtidig har nedsat interne råd eller paneler, som kan agere eksperter på området.

Principperne kan i en enklere form overføres til mindre virksomheder: Afklar, hvem der har ansvaret for en given løsning, hvordan resultater kontrolleres af et menneske, og hvilke oplysninger der må lægges ind i værktøjet. Pointen fra de store virksomheders praksis er, at ansvarlighed ikke er et tillæg til teknologivalget, men et vilkår, der bør være afklaret, inden løsningen tages i brug.

Digitaliseringsstyrelsen har en guide til virksomheder om, hvordan man ansvarligt kan anvende generativ kunstig intelligens. Vicedirektør Agnes Egsgaard siger, at AI nu påvirker alle typer af virksomheder og brancher, og at styrelsen både fører tilsyn med og vejleder erhvervslivet.

Fra vurdering til handling: Hvordan SMV'er kan komme videre

For små og mellemstore virksomheder findes offentlige tilbud, der kan understøtte både vurderingen og selve adoptionen. Erhvervsministeriet har etableret SMV:Digital som et tilbud til de første små og mellemstore virksomheder. Dengang lød det fra erhvervsminister Rasmus Jarlov: "Digitalisering kan styrke de små og mellemstore virksomheders produktivitet og konkurrenceevne".

Den 10. november 2025 meddelte Erhvervsministeriet, at små og mellemstore virksomheder i hele landet får adgang til en række tilbud, der skal styrke deres produktivitet og konkurrenceevne. Overskriften var "Mere end 1 mia. kr. til SMV'ere".

Digitaliseringsstyrelsen tilbyder også vejledning målrettet erhvervslivet. Ifølge vicedirektør Agnes Egsgaard påvirker AI nu alle typer af virksomheder og brancher.

Styrelsen fører ikke kun tilsyn med brugen af kunstig intelligens – den vejleder også erhvervslivet og har blandt andet en guide til virksomheder om, hvordan man ansvarligt kan anvende generativ kunstig intelligens.

En praktisk vej videre kan være at starte med et afgrænset område, hvor behovet er tydeligt, og hvor gevinsterne kan måles. Herefter kan virksomheden trække på de offentlige vejlednings- og støttetilbud, mens den samtidig afklarer videnbehov, databeskyttelse og ansvarsplacering internt.

For produktionsvirksomheder kan et Digitaliseringstjek eller en Digital Handlingsplan være et konkret første skridt. Der findes også et Digitalt servicetjek og et forløb om Digitale forretningsmodeller.

Trin for trin: Sådan kommer SMV'er videre med digitalisering

Konklusion: En pragmatisk vurderingsmodel for danske virksomheder

Fra 15 pct. af danske virksomheder med AI-brug i 2023 til 42 pct. i 2025, og 75 pct. blandt de største virksomheder. Teknologien er ikke længere forbeholdt de få. Vurderingen er alligevel forskellig, fordi virksomhedernes størrelse, branche og digitale modenhed sætter rammerne for, hvad der giver mening at tage i brug.

En pragmatisk vurderingsmodel kombinerer fire elementer. For det første de konkrete gevinster: effektivisering af arbejdsgange, forbedringer i produkter og services samt bedre beslutningsgrundlag. For det andet barriererne, hvor manglende viden og erfaring samt overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv oftest vejer tungere end tekniske og økonomiske begrænsninger.

For det tredje virksomhedens egen størrelse og modenhed som filter for, hvor ambitiøst teknologien kan tages i brug. For det fjerde ansvarlighed og ledelsesforankring, hvor transparens, menneskelig kontrol, dataminimering og datasikkerhed bør være afklaret, inden beslutningen træffes.

Adoption er ikke et spørgsmål om teknologi alene, men om organisatorisk vurderingsevne: at omsætte gevinster, barrierer og ansvar til en beslutning, der passer til den enkelte virksomhed.

I praksis kan vurderingen understøttes af et Digitaliseringstjek, en Digital Handlingsplan eller et forløb som Build 4.0. For SMV'er kan SMV:Digital og mere end 1 mia. kr. til SMV'ere være indgangen til at komme videre.

Fordele og udfordringer ved teknologiadoption i danske virksomheder

Læs mere: Brug af AI er næsten tredoblet (digst.dk).