Erhvervsstatistik i praksis: Sådan bruger danske ledere offentlige data og nøgletal

Hvorfor offentlige data stadig er en undnyttet ressource

I april 2024 undersøgte Dansk Erhverv, hvordan medlemsvirksomhederne bruger data. Resultatet viser en markant skævhed: Mere end 4 ud af 5 medlemsvirksomheder bruger interne data i dag, mens kun 2 ud af 5 bruger data fra offentlige kilder. Ser man alene på de virksomheder, der overhovedet bruger data, henter 83 pct. fra interne datakilder, mens 42 pct. bruger data fra offentlige kilder såsom Danmarks Statistik og CVR.

Det skyldes ikke, at de offentlige data mangler. Dansk Erhverv peger på, at Danmark i 2018 blev udnævnt af FN til verdensmester i offentlig digitalisering, men at vi klarer os dårligt, når det gælder om at åbne og nyttegøre offentlige data for virksomhederne. En OECD-undersøgelse fra 2019 placerede Danmark som nr. 27 ud af 32 lande på netop dette område.

For en leder er pointen ikke, at offentlige data skal erstatte de interne. De to typer data besvarer forskellige spørgsmål: De interne viser, hvad der sker i din egen virksomhed, mens de offentlige kan sætte dine tal ind i en større sammenhæng – marked, branche, befolkning, økonomi. Denne artikel gennemgår, hvilke kilder der typisk er i spil, hvordan virksomhedsstørrelse og branche påvirker brugen, hvordan man læser et enkelt offentligt nøgletal uden at overfortolke det, og hvordan dataetik og værdiskabelse hænger sammen med det hele.

Fordele og udfordringer ved brug af offentlige data

Kortlæg dine datakilder: internt, kundedata og offentligt

Før man taler om avanceret analyse, er det værd at få overblik over, hvilke datatyper virksomheden faktisk råder over. Groft sagt kan de deles i tre: interne drifts- og transaktionsdata, kundedata og offentlige data.

Danmarks Statistik offentliggjorde i september 2023 en opgørelse, der viser, at dataanalyse udføres i 40 pct. af virksomhederne. Den mest anvendte datakilde er transaktionsregistreringer (81 pct.), såsom salgsdetaljer fra ERP, efterfulgt af kundekøbsoplysninger (62 pct.). Det er altså de data, der opstår af sig selv i den daglige drift, som flest virksomheder trækker på.

Kundedata bruges dog ikke nødvendigvis strategisk, selv om de findes. Ifølge Dansk Industris analyse »Brug af Kundedata i 2023« anvendte kun 40 pct. af danske SMV'er kundedata i deres forretningsstrategier i 2023. Dansk Industri peger på, at mange virksomheder stadig kæmper med at opbygge basale processer til at indsamle, strukturere og analysere data effektivt.

Den tredje kategori – de offentlige kilder – er den mindst anvendte. Dansk Erhvervs tal på 83 pct. interne mod 42 pct. offentlige kilder er et godt udgangspunkt for en simpel intern øvelse: List de datakilder, I allerede bruger, og noter ved siden af, hvilke offentlige registre og statistikker der kunne supplere dem. Danmarks Statistik og CVR er de to kilder, Dansk Erhverv fremhæver som eksempler på offentlige kilder, som virksomhederne trækker på.

Branche og virksomhedsstørrelse former brugen

Dansk Erhvervs undersøgelse viser en klar sammenhæng mellem størrelse og bredden i dataforbruget. Alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere, der bruger data, henter data fra interne kilder, og 57 pct. henter også data fra offentlige kilder. I den anden ende af skalaen bruger 70 pct. af virksomhederne med 0-9 medarbejdere interne data, mens kun 32 pct. får data fra offentlige kilder.

Mønsteret er ikke overraskende: Jo flere medarbejdere og jo større fagligt miljø, jo lettere er det at have nogen, der systematisk opsøger og vedligeholder eksterne datakilder. Men tallene skal læses som en beskrivelse, ikke som en skæbne. De offentlige kilder er typisk tilgængelige for alle, og for en mindre virksomhed kan selv enkelte, faste kilder flytte beslutningsgrundlaget.

Også på tværs af brancher er der forskelle. Ifølge Dansk Erhverv bruger virksomheder i sundhed, velfærd og civilsamfund i høj grad både interne og offentlige data, mens transport- og detailvirksomheder i lavere grad bruger begge dele. IT og tele, rådgivning samt sundhed, velfærd og civilsamfund ligger over gennemsnittet for brug af både internt og offentligt data. Turisme, kultur og oplevelse, transport og detailhandel ligger under gennemsnittet på begge parametre.

For en leder er det værd at spørge: Ligger vi på niveau med vores branche – eller bruger vi færre kilder, end vores konkurrenter gør? Hvis hele branchen ligger under gennemsnittet, kan det netop være her, en forskel kan skabes.

Brug af offentlige data efter virksomhedsstørrelse (2024)

Brancher med højest brug af både interne og offentlige data

Læs nøgletal om ledelse og organisation med omhu

Et enkelt offentligt nøgletal kan være et godt spejl for egen organisation, men det kræver, at man læser definitionen. Danmarks Statistik har opgjort andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde og konstaterer, at andelen i det private siden 2010 har ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal i det offentlige er ca. 2,4 pct. Ledelsesarbejde fylder altså cirka dobbelt så meget i det private som i det offentlige.

Før man bruger det til noget, bør man stille tre spørgsmål til tallet: Hvad er enheden – her lønmodtagere med ledelsesarbejde, ikke ledere i bred forstand? Over hvilken periode er andelen målt, og har den været stabil? Og kan forskellen forklares af opgavernes karakter snarere end af ledelseskvalitet? Sammenligner man sin egen organisation med et sådant tal, bør man derfor være sikker på, at man måler det samme.

At ledelse er svært at indfange i ét tal, illustreres af et studie, som ROCKWOOL Fonden har formidlet i et vidensoverblik. Studiet omfatter 16.000 ledere og ansatte på 3.000 danske arbejdspladser og viser blandt andet, at offentlige ledere scorer markant højere på værdibaseret ledelse end private ledere, og at ledere med en høj score for værdibaseret ledelse har teams med ca. 1,6 pct. lavere fravær og ca. 0,7 procentpoint mindre medarbejderudskiftning.

Pointen er ikke at rangere den ene sektor over den anden, men at vise, at et enkelt nøgletal sjældent fanger det, man egentlig gerne vil vide. Brug offentlige tal som udgangspunkt for et internt spørgsmål – ikke som facit.

Fra datamodenhed til målbar værdi

Potentialet i data bliver ifølge Dansk Industris analyse ofte overset. Analysen viser, at kun 14 pct. af virksomhederne aktivt måler værdien af deres kundedata-initiativer, og det begrænser ifølge Dansk Industri deres evne til at dokumentere og optimere indsatsen.

Til gengæld ser man en markant forskel mellem dem, der er kommet langt, og dem, der er i gang. Virksomheder, der i analysen kategoriseres som datamodne, har et markant forspring: Den andel, der er længst fremme, har et nettoresultat pr. medarbejder, der ligger 76 pct. højere end virksomheder i den tidlige fase. Samtidig anvendte 25 pct. af virksomhederne i 2023 kundedata til at udvikle nye produkter og services – en markant stigning fra 2021.

Det er værd at holde tungen lige i munden her. Analysen viser en sammenhæng mellem datamodenhed og økonomiske resultater – ikke et bevis for, at data alene skaber resultatet. Datamodne virksomheder kan have andre fordele, som også påvirker indtjeningen.

Den praktiske lære er derfor at gøre som de 14 pct.: Sæt mål for det, I gør. Vælg få dataaktiviteter, definér på forhånd, hvad de skal forbedre, mål det før og efter, og gentag. Uden en sådan dokumentation er det svært at vide, om indsatsen bærer – uanset hvor mange data man har til rådighed.

Dataetik som styringsparameter, ikke bare compliance

Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde i juni 2024 en analyse af, hvordan store danske virksomheder forholder sig til dataetik. Af analysen fremgår det, at 84 pct. af de store virksomheder forholdt sig til dataetik i 2023, og at halvdelen af Danmarks største virksomheder i både 2022 og 2023 har rapporteret, at de har en dataetisk politik. Siden 2021 har det været lovpligtigt for store danske virksomheder at redegøre for dataetik i deres årsrapporter.

Analysen viser samtidig, at virksomhederne forstår dataetik forskelligt. Mange ser dataetik i sammenhæng med GDPR, mens andre i højere grad har fokus på kunstig intelligens og medarbejderdata. Det betyder, at to virksomheder kan svare ja til at have en dataetisk politik og stadig mene meget forskellige ting med det.

Metodisk er analysen værd at kende, fordi den viser, hvordan offentlige og offentligt tilgængelige data kan analyseres i stor skala: I alt 3.673 årsrapporter fra 2022 og 2023 er blevet gennemgået ved hjælp af generativ kunstig intelligens, og resultaterne er efterfølgende valideret ved manuel stikprøvekontrol af 100 tilfældigt udvalgte afsnit om dataetik. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen blev dataopbevaring og krydsning efterfølgende foretaget i et lukket miljø hos Danmarks Statistik.

For ledere er pointen, at dataetik ikke kun er et compliance-spørgsmål, man besvarer én gang om året. Hvis man bruger interne kundedata, offentlige registre og nøgletal i sin beslutningsproces, bør man kunne svare på, hvordan dataene bruges, hvem de påvirker, og hvornår man vælger ikke at bruge dem. Digitaliseringsstyrelsens vejledning i dataetik findes på Virksomhedsguiden, hvor der blandt andet er hjælp til at udarbejde dataetiske retningslinjer, bruge dataetik i udvikling af algoritmer og downloade en tjekliste om digital ansvarlighed til ledelsen eller bestyrelsen.

Dataetik i store danske virksomheder (2023)

Sådan omsætter du offentlige data til ledelsesbeslutninger

Dansk Industris analyse peger på tre barrierer for at arbejde mere strategisk med data: mangel på ressourcer og kompetencer samt kulturelle faktorer. Dansk Erhvervs undersøgelse peger i samme retning, når det gælder de offentlige kilder: I en tidligere undersøgelse svarer 37 pct. af iværksættere, at øget tilgængelighed af offentlige data kan gøre deres virksomheder mere innovative.

Handlingspunkterne kan med fordel følge de barrierer, analyserne beskriver:

Samlet peger kilderne på det samme: De offentlige data er tilgængelige, men relativt lidt brugt, og gevinsten kommer først, når de kobles til en konkret beslutning og efterfølgende følges op.

Handlingspunkter til strategisk brug af offentlige data

Fra data til beslutning: En praksisguide