Erhvervsstatistik og offentlige nøgletal: Hvad undersøgelser viser

Hvorfor offentlige data stadig er en undnyttet ressource

Dansk Erhverv undersøgte i april 2024 medlemsvirksomhedernes databrug. Over 4 af 5 bruger interne data, mens kun 2 af 5 bruger offentlige kilder. Blandt virksomheder, der bruger data, henter 83 pct. fra interne kilder og 42 pct. fra offentlige kilder som Danmarks Statistik og CVR.

Manglen på brug skyldes ikke mangel på offentlige data. Dansk Erhverv peger på, at FN i 2018 udnævnte Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering, men at vi klarer os dårligt med at åbne og nyttegøre offentlige data for virksomheder. En OECD-undersøgelse fra 2019 placerede Danmark som nr. 27 ud af 32 lande på området.

Offentlige data skal ikke erstatte interne. Interne data viser, hvad der sker i egen virksomhed; offentlige data sætter tallene i sammenhæng med marked, branche, befolkning og økonomi.

De offentlige kilder, der fremhæves, er Danmarks Statistik og CVR. Hos Danmarks Statistik findes bl.a. Regnskabsstatistik for de private byerhverv og statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet. Det giver to konkrete indgange til offentlige tal om økonomi og FoU.

Kortlæg dine datakilder: internt, kundedata og offentligt

Før avanceret analyse: Skab overblik over virksomhedens datatyper. De kan groft deles i tre: interne drifts- og transaktionsdata, kundedata og offentlige data.

I september 2023 offentliggjorde Danmarks Statistik en opgørelse: 40 pct. af virksomhederne udfører dataanalyse. Mest brugt er transaktionsregistreringer (81 pct.), fx salgsdetaljer fra ERP, efterfulgt af kundekøbsoplysninger (62 pct.). Det er data, der opstår af sig selv i den daglige drift.

Kundedata findes, men bruges ikke nødvendigvis strategisk. Ifølge Dansk Industris analyse »Brug af Kundedata i 2023« anvendte kun 40 pct. af danske SMV'er kundedata i forretningsstrategierne i 2023. Dansk Industri peger på, at mange stadig kæmper med basale processer til at indsamle, strukturere og analysere data effektivt.

Den tredje kategori – offentlige kilder – er den mindst anvendte. Dansk Erhvervs tal på 83 pct. interne mod 42 pct. offentlige kilder kan bruges til en simpel øvelse: List jeres nuværende datakilder, og notér hvilke offentlige registre og statistikker der kan supplere dem. Danmarks Statistik og CVR er de to offentlige kilder, Dansk Erhverv fremhæver, som virksomheder trækker på.

Konkret: Regnskabsstatistik for de private byerhverv belyser dansk erhvervsliv og danner grundlag for driftsøkonomiske analyser. Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet belyser omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde. Begge er offentlige statistikker hos Danmarks Statistik, mens CVR er det register, Dansk Erhverv også peger på.

Branche og virksomhedsstørrelse former brugen

Dansk Erhvervs undersøgelse viser en klar sammenhæng mellem størrelse og bredden i dataforbruget. Alle databrugende virksomheder med mere end 250 medarbejdere henter interne data, og 57 pct. henter også offentlige data. Blandt virksomheder med 0-9 medarbejdere bruger 70 pct. interne data, mens kun 32 pct. henter offentlige data.

Mønsteret er ikke overraskende: Flere medarbejdere og større fagligt miljø gør det lettere at have nogen, der systematisk opsøger og vedligeholder eksterne datakilder. Tallene er en beskrivelse, ikke en skæbne. Offentlige kilder er typisk tilgængelige for alle, og for en mindre virksomhed kan selv enkelte faste kilder flytte beslutningsgrundlaget.

Også mellem brancher er der forskelle. Ifølge Dansk Erhverv bruger virksomheder i sundhed, velfærd og civilsamfund i høj grad både interne og offentlige data, mens transport- og detailvirksomheder i lavere grad bruger begge dele. IT og tele, rådgivning samt sundhed, velfærd og civilsamfund ligger over gennemsnittet for brug af både interne og offentlige data. Turisme, kultur og oplevelse, transport og detailhandel ligger under gennemsnittet på begge parametre.

Spørg: Ligger vi på niveau med vores branche – eller bruger vi færre kilder end konkurrenterne? Hvis hele branchen ligger under gennemsnittet, kan forskellen skabes her.

Når I vurderer brancheniveauet, kan Regnskabsstatistik for de private byerhverv bruges til driftsøkonomiske analyser af dansk erhvervsliv. Den supplerer de interne tal med offentlig økonomi. Spørg, om jeres branche ligger under eller over gennemsnittet.

Brug af offentlige data efter virksomhedens størrelse (2024)

Brancher med højest brug af både interne og offentlige data

Læs nøgletal om ledelse og organisation med omhu

Et offentligt nøgletal kan spejle egen organisation, men læs definitionen. Danmarks Statistik har opgjort andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde: I det private har den siden 2010 ligget omkring 5,0 pct., i det offentlige ca. 2,4 pct. Ledelsesarbejde fylder altså cirka dobbelt så meget i det private som i det offentlige.

Før tallet bruges, stil tre spørgsmål: Hvad er enheden – her lønmodtagere med ledelsesarbejde, ikke ledere i bred forstand? Over hvilken periode er andelen målt, og har den været stabil? Kan forskellen forklares af opgavernes karakter snarere end ledelseskvalitet? Skal egen organisation sammenlignes med tallet, skal man måle det samme.

At ledelse er svært at fange i ét tal, viser et studie, ROCKWOOL Fonden har formidlet i et vidensoverblik. Studiet omfatter 16.000 ledere og ansatte på 3.000 danske arbejdspladser. Det viser bl.a., at offentlige ledere scorer markant højere på værdibaseret ledelse end private ledere, og at ledere med høj score for værdibaseret ledelse har teams med ca. 1,6 pct. lavere fravær og ca. 0,7 procentpoint mindre medarbejderudskiftning.

Pointen er ikke at rangere sektorer, men at et enkelt nøgletal sjældent fanger det, man vil vide. Brug offentlige tal som udgangspunkt for et internt spørgsmål – ikke som facit.

Andre offentlige nøgletal kan bruges på samme måde. Danmarks Statistik opgør, at 40 pct. af virksomhederne udfører dataanalyse; 81 pct. bruger transaktionsregistreringer, og 62 pct. bruger kundekøbsoplysninger. Spørg, hvordan jeres organisation ligger i forhold til det.

Forslag til brug af offentlige nøgletal: Fordele vs. begrænsninger

Fra datamodenhed til målbar værdi

Ifølge Dansk Industris analyse bliver potentialet i data ofte overset. Kun 14 pct. af virksomhederne måler aktivt værdien af deres kundedata-initiativer, og det begrænser ifølge Dansk Industri evnen til at dokumentere og optimere indsatsen.

Der er markant forskel på dem, der er kommet langt, og dem, der er i gang. Virksomheder, analysen kalder datamodne, har et forspring: Den andel, der er længst fremme, har et nettoresultat pr. medarbejder, der ligger 76 pct. højere end virksomheder i den tidlige fase. I 2023 anvendte 25 pct. af virksomhederne kundedata til at udvikle nye produkter og services – en markant stigning fra 2021.

Analysen viser en sammenhæng mellem datamodenhed og økonomiske resultater – ikke et bevis for, at data alene skaber resultatet. Datamodne virksomheder kan have andre fordele, som også påvirker indtjeningen.

Gør som de 14 pct.: Sæt mål for det, I gør. Vælg få dataaktiviteter, definér på forhånd, hvad de skal forbedre, mål før og efter, og gentag. Uden dokumentation er det svært at vide, om indsatsen bærer – uanset hvor mange data man har.

Vil I måle mod branchen, kan Regnskabsstatistik for de private byerhverv belyse dansk erhvervsliv og driftsøkonomiske analyser. Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet kan belyse omfanget af forsknings- og udviklingsarbejde. Brug dem som offentligt spejl for egne resultater.

Nøgletal om datamodenhed og værdi

Dataetik som styringsparameter, ikke bare compliance

Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde i juni 2024 en analyse af store danske virksomheders forhold til dataetik. 84 pct. af de store virksomheder forholdt sig til dataetik i 2023, og halvdelen af Danmarks største virksomheder rapporterede i både 2022 og 2023, at de har en dataetisk politik. Siden 2021 har store danske virksomheder skullet redegøre for dataetik i årsrapporterne.

Analysen viser samtidig, at virksomhederne forstår dataetik forskelligt. Mange ser dataetik i sammenhæng med GDPR, mens andre har mere fokus på kunstig intelligens og medarbejderdata. To virksomheder kan derfor svare ja til at have en dataetisk politik og mene meget forskellige ting.

Metodisk viser analysen, hvordan offentlige og offentligt tilgængelige data kan analyseres i stor skala. 3.673 årsrapporter fra 2022 og 2023 blev gennemgået med generativ kunstig intelligens. Resultaterne blev efterfølgende valideret ved manuel stikprøvekontrol af 100 tilfældigt udvalgte afsnit om dataetik. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen blev dataopbevaring og krydsning efterfølgende foretaget i et lukket miljø hos Danmarks Statistik.

For ledere er dataetik ikke kun et compliance-spørgsmål én gang om året. Bruger man interne kundedata, offentlige registre og nøgletal i beslutningsprocessen, bør man kunne svare på tre ting: Hvordan bruges dataene, hvem påvirker de, og hvornår vælger man ikke at bruge dem?

Digitaliseringsstyrelsens vejledning i dataetik ligger på Virksomhedsguiden. Den hjælper med at udarbejde dataetiske retningslinjer, bruge dataetik i udvikling af algoritmer og downloade en tjekliste om digital ansvarlighed til ledelsen eller bestyrelsen.

GDPR er en del af rammen, når kundedata og offentlige registre kombineres. Digitaliseringsstyrelsen peger på, at virksomheder forstår dataetik forskelligt: nogle ser GDPR, andre kunstig intelligens og medarbejderdata. Definer derfor selv, hvad dataetik betyder hos jer.

Sådan omsætter du offentlige data til ledelsesbeslutninger

Dansk Industris analyse peger på væsentlige barrierer for at arbejde mere strategisk med data: mangel på ressourcer og kompetencer samt kulturelle faktorer. Dansk Erhvervs undersøgelse peger samme vej for offentlige kilder: I en tidligere undersøgelse svarer 37 pct. af iværksættere, at øget tilgængelighed af offentlige data kan gøre deres virksomheder mere innovative.

Start med et spørgsmål, ikke en datakilde. Formulér beslutningen – fx om marked, efterspørgsel eller egen organisering – og find derefter ud af, hvilke data der belyser den.

Vælg få offentlige kilder og brug dem fast. Dansk Erhverv fremhæver Danmarks Statistik og CVR som eksempler på offentlige kilder, virksomheder trækker på. Faste kilder er lettere at vedligeholde end en bred, tilfældig indsamling.

Konkret kan I bruge Regnskabsstatistik for de private byerhverv til at belyse dansk erhvervsliv og driftsøkonomiske analyser. Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet kan belyse omfanget af forsknings- og udviklingsarbejde. CVR og Danmarks Statistik er de kilder, Dansk Erhverv fremhæver.

Et offentligt benchmark: 40 pct. af virksomhederne udfører dataanalyse. 81 pct. bruger transaktionsregistreringer, 62 pct. kundekøbsoplysninger. Spørg, om jeres dataarbejde ligger over eller under.

Afsæt kompetence, ikke kun værktøj. Mangel på kompetencer er en af barriererne, Dansk Industri peger på. Det kan være en enkelt medarbejder, der får ansvaret for at kende og formidle de offentlige kilder.

Mål værdien af indsatsen. Kun 14 pct. af virksomhederne i Dansk Industris analyse måler aktivt værdien af deres kundedata-initiativer. Sæt et mål op på forhånd, og følg op med faste intervaller.

Tag stilling til dataetikken samtidig. Digitaliseringsstyrelsens analyse viser, at virksomheder forstår dataetik meget forskelligt. Definer selv, hvad det betyder i jeres sammenhæng, og hvordan det gælder, når I kombinerer egne kundedata med offentlige kilder.

Gør det til en ledelsesopgave, ikke et projekt. Kulturelle faktorer er ifølge Dansk Industri en af barriererne. Skal brugen af data ændre beslutninger, skal den forankres der, hvor beslutningerne træffes.