Arbejdsmarkedets spilleregler: Rekruttering, ansættelse og afskedigelse i danske virksomheder

Spillereglerne i dansk arbejdsret – hvem regulerer hvad?

Ansættelser i danske virksomheder foregår inden for love, bekendtgørelser og kollektive aftaler – fra opslag til ansættelse og eventuel afskedigelse. Beskæftigelsesministeriet samler de centrale love i oversigten over arbejdsretlige love. Ministeriet oplyser, at de ansættelsesretlige love beskytter lønmodtagere forskelligt og på forskellige dele af ansættelsesforholdet.

Lovene har navne: forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven, foreningsfrihedsloven og helbredsoplysningsloven gælder udvælgelsen og afskedigelsen. Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, arbejdstidsloven, deltidsloven, ferieloven, barselsloven og barselsudligningsloven gælder vilkårene. Funktionærloven, arbejdsmiljøloven, LG-loven og LD-loven dækker opsigelse, arbejdsmiljø og økonomiske krav.

De fulde titler står i oversigten: lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (arbejdstidsloven), lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (helbredsoplysningsloven), lov om Lønmodtagernes Garantifond (LG) og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD).

Oversigten dækker bl.a. ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, arbejdstid, deltid, ferie, barsel, foreningsfrihed, forskelsbehandling, ligebehandling, brug af helbredsoplysninger og funktionærers ansættelsesforhold. Også love om lønmodtageres sikkerhed ved arbejdsgiverens konkurs og om mægling i arbejdsstridigheder er med.

Arbejdsmiljøreglerne ligger ved siden af ansættelsesretten. Arbejdstilsynet er myndigheden på området og skal fremme et sikkert og sundt arbejdsliv for alle. En virksomhed har derfor typisk to regelsæt: ét for hvem man ansætter og på hvilke vilkår, og ét for hvordan arbejdet udføres sikkert og sundt.

Oversigten omfatter også lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold. Den regulerer ordninger, hvor en lønmodtager får ret til at købe eller tegne aktier og anparter som led i et ansættelsesforhold. Hertil kommer lov om mægling i arbejdsstridigheder, der indeholder regler for forligsmændenes ageren i mægling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Guiden samler de love, myndigheder og konkrete regler – varsler, beløb og ordninger – der gælder for rekruttering, ansættelse og afskedigelse i danske virksomheder.

Love og myndigheder: Beskæftigelsesministeriet samler de arbejdsretlige love. Arbejdstilsynet er myndigheden på arbejdsmiljøområdet, NFA leverer analyser om psykisk arbejdsmiljø. Forligsmænd mægler i arbejdsstridigheder.

Ordninger: Aktie- og tegningsretsordninger er reguleret i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold. Barselsudligningsordningen er obligatorisk for private arbejdsgivere og selvstændige, medmindre en anden godkendt ordning gælder. LG og LD er separate ordninger med hvert sit formål.

Varsler og beløb: Funktionærloven fastsætter regler for funktionærers ansættelsesforhold, fx om opsigelse, løn under sygdom og fratrædelsesgodtgørelse. Arbejdstilsynet oplyser 3+ mio. lønmodtagere, 21 mio. fraværsdagsværk og 48,7 mia. kr. i omkostninger; social dumping-indsatsen gav 539 mio. kr. i skatteopkrævninger og over 8.000 reaktioner.

Konkrete varsler: Efter funktionærlovens § 2 skal arbejdsgiveren opsige med mindst 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder og med 3 måneders varsel efter 6 måneders ansættelse. Varslet forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Rekruttering og prøvetid: krav, spørgsmål og forbud

Udvælgelsen er reguleret. Ifølge Beskæftigelsesministeriets oversigt forbyder forskelsbehandlingsloven forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Også ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling.

Jobopslag, screeningsspørgsmål og samtaler bør derfor handle om de kvalifikationer og kompetencer, stillingen kræver. Personlige kendetegn uden betydning for arbejdet bør ikke indgå.

Foreningsfrihedsloven forbyder at vægte foreningsforhold, når en person ansættes eller afskediges. Om ansøgeren er medlem af en faglig organisation – eller ikke er – må ikke indgå i vurderingen.

Helbredsoplysningsloven regulerer brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Formålet er at sikre, at sådanne oplysninger ikke begrænser lønmodtageres mulighed for at opnå eller bevare ansættelse. Spørgsmål om helbred bør derfor kun omfatte det, der er relevant for stillingen.

Ansætter virksomheden unge, gælder Arbejdstilsynets regler for unges arbejde. Arbejdstilsynet oplyser selv, at der er særlige regler, når man ansætter 13-17-årige.

Som arbejdsgang kan man beskrive stillingen ud fra kompetencer og bruge de samme kriterier for alle ansøgere. Ansøgninger og notater bør opbevares efter databeskyttelsesreglerne, og spørgsmål uden begrundelse i jobbet bør undgås.

Rækkefølgen er opslag, screening, samtale og ansættelse. Kravene gælder i alle trin, og vurderingen skal hvile på stillingens kompetencer.

Ansættelse på prøve er reguleret i funktionærloven. Arbejdsgiveren skal kunne godtgøre, at ansættelsen er sket på prøve, og prøveperioden kan højst vare 3 måneder. I den periode kan arbejdsgiveren opsige med mindst 14 dages varsel.

Funktionæren kan selv opsige med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder, eller det er aftalt som rent midlertidigt og ikke vedvarer ud over 1 måned. Skriv derfor prøvetiden ind i ansættelsesbeviset.

Ved skriftlig kontrakt kan funktionærens eget opsigelsesvarsel forlænges, men kun hvis arbejdsgiverens varsel forlænges tilsvarende.

Rekrutteringslovene har navne: forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven, foreningsfrihedsloven og helbredsoplysningsloven. For 13-17-årige gælder Arbejdstilsynets særregler. Jobopslag, screening og samtaler bør derfor kun handle om de kvalifikationer og kompetencer, stillingen kræver.

Rekrutteringsprocessen i dansk virksomhed

Fra aftale til ansættelsesbevis: vilkår, tid, ferie og barsel

Et af de mest konkrete krav er pligten til skriftlig information. Ifølge Beskæftigelsesministeriets oversigt sikrer lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, at alle lønmodtagere, der arbejder mere end 3 timer om ugen i en periode på 4 uger, kan få skriftlige oplysninger fra arbejdsgiveren om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Det gælder også kortere ansættelser og deltidsansættelser, der lever op til grænsen.

Arbejdstiden reguleres af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (arbejdstidsloven). Loven indeholder regler om lønmodtageres arbejdstid og krav om, at arbejdsgiveren stiller et tidsregistreringssystem til rådighed.

Deltidsloven skal sikre, at der ikke sker uberettiget forskelsbehandling af deltidsansatte i forhold til fuldtidsansatte, og loven har til formål at lette muligheden for deltidsarbejde. Ferieloven sikrer lønmodtagernes grundlæggende ferierettigheder, både optjening og afholdelse af ferie.

På barselsområdet indeholder barselsloven regler om mulighederne for barselsorlov, hvor meget man kan holde, hvordan den kan holdes, og retten til barselsdagpenge. For private arbejdsgivere gælder også barselsudligningsloven.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet sikrer den, at private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende hvert år betaler et bidrag til den obligatoriske barselsudligningsordning, medmindre de er omfattet af en anden godkendt ordning. Private arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat, og bidraget opkræves kvartalsvist; selvstændige betaler årligt.

Brug en fast skabelon til ansættelsesbeviser, så væsentlige vilkår – stilling, arbejdssted, arbejdstid, løn, opsigelsesvilkår og eventuelle kollektive aftaler – altid kommer med. Sørg også for et system til registrering af arbejdstid, der faktisk bruges.

Love og regler: Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår giver ret til skriftlige oplysninger. Arbejdstidsloven kræver et tidsregistreringssystem. Deltidsloven forbyder uberettiget forskelsbehandling og skal lette deltidsarbejde.

Ferie og barsel: Ferieloven dækker optjening og afholdelse af ferie. Barselsloven dækker orlov og ret til barselsdagpenge. Barselsudligningsloven dækker betalingen til den obligatoriske ordning for private arbejdsgivere og selvstændige.

Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom, inklusive eventuelle tillæg. Funktionærloven indeholder regler og vilkår for blandt andet løn under sygdom, opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse.

Medarbejdere kan være ansat på funktionærlignende vilkår, selvom de ikke er funktionærer. Det betyder, at dele af eller hele ansættelsen er reguleret efter funktionærloven, og det bør fremgå af ansættelseskontrakten.

Konsekvensen af funktionærlignende vilkår er, at funktionærlovens regler om blandt andet opsigelse, løn under sygdom og fratrædelsesgodtgørelse kan gælde for ansættelsen. Ansættelseskontrakten bør derfor vise, hvor mange af funktionærlovens vilkår ansættelsen omfatter.

Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynets rolle og forebyggelse

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet og skal fremme et sikkert og sundt arbejdsliv for alle. Det handler om sikkerhed, forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, det psykiske arbejdsmiljø og særlige hensyn, når der er unge ansat. Arbejdstilsynet tilbyder bl.a. at komme ud på en byggeplads til et møde om samarbejde, planlægning og forebyggelse af arbejdsulykker.

Arbejdsmiljøloven er hjemlen for arbejdsmiljøreglerne. Efter loven kan beskæftigelsesministeren bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere. Ministeren kan også fastsætte regler på området.

Arbejdstilsynet formidler data om arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøets økonomiske betydning. På hjemmesiden oplyses det, at der er 3+ mio. lønmodtagere i Danmark (DST 2025), 21 mio. fraværsdagsværk på grund af egen sygdom (DST 2025) og 48,7 mia. kr. i omkostninger på grund af arbejdsulykker og erhvervssygdomme (NFA 2025).

Arbejdstilsynet formidler også viden om det psykiske arbejdsmiljø. Myndigheden henviser til en ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Den viser, at et godt psykisk arbejdsmiljø kan gøre en forskel for både medarbejdernes trivsel og arbejdspladsens mulighed for at fastholde og tiltrække medarbejdere.

Det fysiske arbejdsmiljø er også genstand for ny viden. Arbejdstilsynet har omtalt en ny rapport fra Rambøll, som peger på konkrete tiltag, der kan mindske medarbejderes udsættelse for mineralsk støv – fra bedre rengøring og udsugning til planlægning og mere viden om risici.

For 13-17-årige gælder særlige regler. Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at arbejdsgiveren skal vide, hvad der gælder, når unge i den aldersgruppe er ansat.

Arbejdsmiljømyndigheden deltager i et tæt myndighedssamarbejde mod social dumping. Arbejdstilsynet beskriver den fælles indsats og henviser til afrapporteringen af indsatsen mod social dumping 2025. Ifølge Arbejdstilsynet blev der i den fælles indsats sendt skatteopkrævninger for over en halv milliard i 2025 – mere præcist 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet afholder bl.a. arbejdsskadekursus for selvforsikrede enheder 7. oktober 2026 hos Arbejdstilsynet, Antvorskov Alle 139, 4200 Slagelse, og 21. oktober 2026 hos Arbejdstilsynet, Over Hadstensvej 4. Myndigheden har også podcasten »Godt igen«, der bl.a. handler om at minimere risikoen for vold på et bosted. Arbejdstilsynet har desuden viden og værktøjer til at forebygge vold i psykiatrien.

Et projekteringsforløb over 2 dage afholdes 20. oktober og 18. november 2026 hos Arbejdstilsynet, Eltangvej 232, 6000 Kolding.

Arbejdsmiljøloven er hjemlen. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere og fastsætte regler på området. Arbejdstilsynet fører området og udbyder bl.a. byggepladsmøder, arbejdsskadekursus og podcasten »Godt igen«.

Opsigelse og afskedigelse: saglighed, varsler og godtgørelse

Når et ansættelsesforhold afsluttes, afhænger spillereglerne af medarbejdertypen og de aftaler, der gælder. Funktionærloven fastsætter regler for funktionærers ansættelsesforhold, herunder opsigelse, løn under sygdom og fratrædelsesgodtgørelse.

For andre grupper gælder typisk ansættelsesbeviset, en kollektiv overenskomst eller individuelle aftaler. De konkrete opsigelsesvarsler og betingelser for fratrædelsesgodtgørelse findes i den aftale eller lov, der gælder for den enkelte medarbejder.

Opsigelsen skal være saglig. Er opsigelsen af en funktionær med mindst 1 års uafbrudt ansættelse ikke rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Den kan ikke overstige lønnen for halvdelen af opsigelsesvarslet, men er funktionæren fyldt 30 år, kan den udgøre indtil 3 måneders løn.

Efter 10 års uafbrudt beskæftigelse kan godtgørelsen for usaglig opsigelse udgøre indtil 4 måneders løn, og efter 15 år indtil 6 måneders løn. Dokumentér derfor beslutningsgrundlaget, og gennemfør eventuel hørings- eller samtaleproces efter aftalerne på arbejdspladsen.

Funktionærloven fastsætter regler for funktionærers ansættelsesforhold, og de nærmere betingelser for, hvornår loven gælder, fremgår af funktionærloven. Loven omfatter medarbejdere med funktionæropgaver, som arbejder gennemsnitligt mere end 8 timer om ugen og udfører aftalt arbejde efter instruktion fra arbejdsgiver. Også ungarbejdere og studentermedhjælpere kan være omfattet, hvis de arbejder mere end 8 timer om ugen i gennemsnit og udfører funktionærarbejde.

Funktionæropgaver er bl.a. kontorarbejde, køb, salg samt visse former for lagerekspedition. De tre betingelser skal være opfyldt samtidig: funktionæropgaver, mere end 8 timers gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og arbejde efter instruktion fra arbejdsgiver.

Ved egen opsigelse kan funktionæren sige op med en måneds varsel til en måneds udgang, medmindre medarbejderen er ansat på prøve, er midlertidigt ansat eller har aftalt et gensidigt forlænget varsel. Arbejdsgiverens varsel er mindst 1 måned i de første 6 måneder og 3 måneder derefter, forhøjet med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Vil en funktionær fx stoppe den 31. juli, skal opsigelsen være modtaget senest kl. 23.59 den 30. juni. Det følger af reglen om en måneds varsel til en måneds udgang.

Fratrædelsesgodtgørelse: Opsiges en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12 eller 17 år, skal arbejdsgiveren ved fratræden betale et beløb svarende til henholdsvis 1 og 3 måneders løn (funktionærlovens § 2 a). Det gælder også ved uberettiget bortvisning. Funktionæren har desuden ret til fuld løn under sygdom.

Det anbefales, at opsigelsen gives skriftligt, så den kan dokumenteres.

120-dages-reglen: Ved skriftlig kontrakt kan det aftales, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for 12 på hinanden følgende måneder har fået løn under sygdom i i alt 120 dage (funktionærlovens § 5, stk. 2). Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, mens funktionæren endnu er syg.

Funktionærloven – fordele og ulemper for arbejdsgivere og medarbejdere

Beskyttede grupper og diskrimination ved afskedigelse

Beskyttelsen mod forskelsbehandling gælder ikke kun ved ansættelsen, men også når et ansættelsesforhold bringes til ophør. Ifølge Beskæftigelsesministeriets oversigt forbyder forskelsbehandlingsloven forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på de kendetegn, der er nævnt i afsnittet om rekruttering.

Ligebehandlingsloven supplerer med et forbud mod forskelsbehandling. Foreningsfrihedsloven gælder også her: Der må ikke lægges vægt på foreningsforhold, når en medarbejder skal afskediges.

Helbredsoplysningsloven supplerer. Den skal sikre, at helbredsoplysninger ikke bruges til at begrænse muligheden for at bevare ansættelse.

Dokumentér, at en opsigelse ikke knytter sig til de beskyttede kendetegn. Dokumentation for eksempelvis nedgang i opgaver, omorganisering eller konkrete samarbejdsproblemer gør sagen mere håndterbar, hvis den bliver prøvet efterfølgende.

Kendetegnene er race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der må ikke lægges vægt på foreningsforhold ved opsigelse. Helbredsoplysninger må ikke begrænse muligheden for at bevare ansættelse.

Når virksomheden lukker: Lønmodtagernes Garantifond og LD

Går arbejdsgiveren konkurs eller ophører på anden måde, er medarbejdernes løn ikke nødvendigvis tabt. Ifølge Beskæftigelsesministeriets oversigt sikrer LG-loven – lov om Lønmodtagernes Garantifond (LG) – lønmodtagernes krav på løn og andre ydelser ved f.eks. arbejdsgivers konkurs, død, virksomhedens ophør eller rekonstruktion.

LD nævnes ofte i samme forbindelse. Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) fastlægger, hvem der har ret til udbetaling af indestående i LD, og hvornår udbetaling kan ske.

De to ordninger har forskellige formål. LG dækker lønkrav og visse andre krav ved eksempelvis konkurs; LD handler om retten til at få udbetalt et indestående.

For en virksomhed i økonomiske vanskeligheder er rækkefølgen relevant. En rekonstruktion eller konkurs kan føre til, at medarbejderne anmelder krav til LG. De ansatte skal samtidig have klar besked om opsigelsesvilkår og fratrædelsesforhold efter den gældende kontrakt eller funktionærlov.

Betingelserne fremgår af LG-loven og LD-loven. Virksomheder bør derfor henvise medarbejderne til den relevante fonds egen vejledning frem for at fortolke selv, hvad der dækkes.

LG-loven dækker lønmodtagernes krav på løn m.v. ved arbejdsgivers konkurs, død, virksomhedens ophør eller rekonstruktion. LD-loven fastlægger, hvem der har ret til udbetaling af indestående i LD, og hvornår. Betingelserne fremgår af LG-loven og LD-loven.

Praktisk tjekliste for danske virksomheder

Rekruttering: Formulér jobopslag og udvælgelseskriterier ud fra kompetencer. Undgå spørgsmål om de kendetegn, som forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven beskytter. Vægt ikke foreningsforhold ved ansættelsen, og begræns helbredsspørgsmål til det, der er relevant for stillingen.

Unge under 18: Sæt dig ind i Arbejdstilsynets særlige regler for unges arbejde. Det gælder, når du ansætter 13-17-årige.

Ansættelsesbevis: Giv skriftligt oplysninger om alle væsentlige vilkår, når en lønmodtager arbejder mere end 3 timer om ugen i en periode på 4 uger. Brug en fast skabelon, så ingen vilkår glemmes.

Tid, ferie og barsel: Stil et tidsregistreringssystem til rådighed, og undgå uberettiget forskelsbehandling af deltidsansatte. Overhold ferielovens regler om optjening og afholdelse, og hav styr på barselsorlov og eventuel betaling til den obligatoriske barselsudligningsordning.

Arbejdsmiljø: Forebyg arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og arbejd systematisk med både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Hold øje med Arbejdstilsynets vejledninger og kampagner.

Arbejdsmiljøloven: Loven er hjemlen for arbejdsmiljøreglerne. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere og kan fastsætte regler på området.

Afskedigelse: Sikr dokumentation for grundlaget, og følg funktionærlovens varsler (1 måned de første 6 måneder, derefter 3 måneder plus 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, højst 6 måneder) eller den relevante overenskomst. Undgå, at opsigelsen reelt hviler på et beskyttet kendetegn eller på foreningsforhold.

Funktionærloven: Funktionærloven fastsætter regler for funktionærers ansættelsesforhold, fx om opsigelse, løn under sygdom og fratrædelsesgodtgørelse.

Funktionærlignende vilkår: Læs ansættelseskontrakten for at se, hvor mange af funktionærlovens vilkår ansættelsen omfatter.

Ved virksomhedens ophør: Kend LG-lovens dækning af medarbejdernes økonomiske krav ved blandt andet konkurs, død, virksomhedens ophør eller rekonstruktion. Vær klar over, at LD-loven fastlægger, hvem der har ret til udbetaling af indestående i LD, og hvornår.

Myndighedskontrol: I den fælles indsats mod social dumping blev der i 2025 sendt skatteopkrævninger for 539 millioner kroner. Arbejdstilsynet havde mere end 8.000 reaktioner.

Arbejdsskade: Arbejdstilsynet afholder arbejdsskadekursus for selvforsikrede enheder. Myndigheden har også podcasten »Godt igen« om bl.a. vold på jobbet.

Love og myndigheder: Kend forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven, foreningsfrihedsloven, helbredsoplysningsloven, lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, arbejdstidsloven, deltidsloven, ferieloven, barselsloven, barselsudligningsloven, funktionærloven, arbejdsmiljøloven, LG-loven og LD-loven. Arbejdstilsynet er arbejdsmiljømyndigheden, og Beskæftigelsesministeriet samler de arbejdsretlige love.

Beløb og tal: 3+ mio. lønmodtagere i Danmark, 21 mio. fraværsdagsværk på grund af egen sygdom og 48,7 mia. kr. i omkostninger på grund af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. I indsatsen mod social dumping blev der sendt skatteopkrævninger for 539 mio. kr., og Arbejdstilsynet havde mere end 8.000 reaktioner.

Funktionærvarsler: Funktionærloven indeholder regler om opsigelse. Ved egen opsigelse gælder en måneds varsel til en måneds udgang, medmindre medarbejderen er på prøve, midlertidigt ansat eller har aftalt gensidigt forlænget varsel. Ved opsigelse fra arbejdsgiveren er varslet 1 måned ved under 6 måneders ansættelse; de nærmere regler og varsler fremgår af funktionærloven og den aftale, der gælder for den enkelte medarbejder.

Opsigelse til en måneds udgang: Vil en funktionær stoppe den 31. juli, skal opsigelsen være modtaget senest kl. 23.59 den 30. juni.

Funktionæromfattelse: Tjek om medarbejderen udfører funktionæropgaver – fx kontorarbejde, køb, salg eller visse former for lagerekspedition – arbejder gennemsnitligt mere end 8 timer om ugen og udfører aftalt arbejde efter instruktion fra arbejdsgiver. Også ungarbejdere og studentermedhjælpere kan være omfattet, hvis de arbejder mere end 8 timer om ugen i gennemsnit og udfører funktionærarbejde.

Skriftlig opsigelse: Det anbefales, at opsigelsen gives skriftligt, så den kan dokumenteres. Ved prøvetid, midlertidig ansættelse eller gensidigt forlænget varsel gælder særlige forhold for funktionærens egen opsigelse.

Fuld løn under sygdom: Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom, inklusive eventuelle tillæg.

Arbejdstilsynets arrangementer: Arbejdsskadekursus for selvforsikrede enheder afholdes 7. oktober 2026 hos Arbejdstilsynet, Antvorskov Alle 139, 4200 Slagelse, og 21. oktober 2026 hos Arbejdstilsynet, Over Hadstensvej 4. Projekteringsforløb over 2 dage afholdes 20. oktober og 18. november 2026 hos Arbejdstilsynet, Eltangvej 232, 6000 Kolding.