Baggrund
Branchenøgletal fra offentlige kilder: Hvordan sammenligner du din virksomhed med branchen?
Branchenøgletal er finansielle størrelser som omsætning, resultat, egenkapital, soliditet, marginer og antal ansatte opgjort for en gruppe virksomheder, så et enkelt selskabs tal kan holdes op mod…
Branchenøgletal og hvorfor benchmarke mod branchen?
Branchenøgletal er finansielle størrelser som omsætning, resultat, egenkapital, soliditet, marginer og antal ansatte opgjort for en gruppe virksomheder, så et enkelt selskabs tal kan holdes op mod andre. Gruppen kan være en branchekode, en størrelsesklasse eller en bestemt selskabsform. Pointen er ikke at kende gennemsnittet for dets egen skyld, men at se, hvor din virksomhed ligger over eller under det sammenligningsgrundlag, du selv vælger.
DI's regnskabsværktøj beskriver problemet præcist: Mange virksomheder sidder med et regnskab, der viser udviklingen i nøgletallene internt, men det er sværere at sammenligne med andre virksomheder og vurdere, hvordan tallene egentlig står i forhold til resten af branchen. Dermed kan man let overse styrker og svagheder — måske klarer virksomheden sig bedre end forventet på nogle områder, måske gemmer der sig potentiale, som kunne udnyttes bedre.
Værktøjet bygger på offentligt tilgængelige regnskabsdata fra danske virksomheder, bearbejdet med afsæt i data fra Lasso X, og er gratis for medlemmer af Dansk Industri. Ifølge DI kan det bruges til at sammenligne nøgletal med konkurrenter og lignende virksomheder, identificere styrker og forbedringsområder og — hvis man finder et område med udviklingsmuligheder — navigere videre til DI's rådgivningsunivers og finde konkrete værktøjer.
Offentlige danske og internationale kilder til branchental
Danmarks Statistik er den centrale offentlige danske kilde til makrotal. Emnesiden om nøgletal for nationalregnskabet indeholder Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) og hovedresultater for landets økonomiske vækst, forsyningsbalance, import og eksport. På Firmaer og koncerner finder du udvalgt populær statistik om virksomheders struktur og kan lave egne tabeludtræk i Statistikbanken.
Til internationale, sammenlignelige makrotal giver CBS Bibliotek gratis adgang til IMF Data, Den Internationale Valutafonds officielle portal for makroøkonomiske og finansielle data. Portalen er en autoritativ kilde til international økonomisk statistik og supplerer fx World Bank og OECD's databaser; den dækker over 190 lande. IMF's data går generelt langt tilbage — BNP-tal for Danmark siden 1966 — og rummer i stor udstrækning både kortsigtede (1-2 år) og mellemlange (5-10 år) prognoser. Datasættene omfatter bl.a. World Economic Outlook (WEO), International Financial Statistics (IFS), Balance of Payments Statistics (BOP), Consumer Price Index (CPI) og Fiscal Monitor (FM) med data om BNP, inflation, betalingsbalance, valutareserver, offentlige finanser, gæld og handel.
Skeln mellem de to datatyper i dit benchmark. Makrodata beskriver landet og økonomien som helhed: vækst, inflation, eksport, betalingsbalance. Virksomhedsdata kommer fra de enkelte selskabers offentlige årsrapporter og kan slås op flere steder: Proff viser regnskabstal, officielle roller, aktionærer og adresser for alle virksomheder, der leverer årsregnskaber til CVR-registret; hos Experian kan du søge efter virksomheder og downloade deres årsregnskaber. DataPeeps oplyser, at deres regnskabsdata og nøgletal bygger på offentlige årsrapporter og verificerede regnskabsdata.
Find din branche og de rigtige sammenligningsvirksomheder
Opslaget begynder med en identifikator. I DataPeeps Portalen skriver du virksomhedens navn eller CVR-nummer i søgefeltet og får straks alle matchende virksomheder med CVR-nummer og adresse. Åbn virksomhedsprofilen for stamdata, ejerforhold, regnskaber, nøgletal og historiske udviklinger. Det er samme type grunddata, som Proff bygger sine oversigter på: regnskabstal, officielle roller, aktionærer og adresser for virksomheder, der leverer årsregnskaber til CVR-registret.
Tallene ligger i finansoverblikket på profilen. Her kan du downloade årsrapporter og se omsætning, bruttofortjeneste, resultat, egenkapital, medarbejdere og fuldtidsansatte samt andre detaljerede nøgletal; du kan sammenligne flere år og få et hurtigt billede af den økonomiske udvikling. DataPeeps tilbyder desuden som tilkøb at hente finansielle nøgletal med i eksporterede lister, så økonomien kan ses på tværs af en hel gruppe virksomheder. Gratis opslag kræver ikke login; skal du eksportere lister eller gemme segmenter, kræver det en gratis bruger.
Selve udvælgelsen af peers er den kritiske beslutning. Brug branche, størrelse og ejerforhold til at finde virksomheder, der ligner din egen, i stedet for et bredt gennemsnit af alle danske selskaber. Branche, CVR-data, ejerforhold og virksomhedsstruktur står i virksomhedsprofilerne, og DI anbefaler direkte sammenligning med konkurrenter og lignende virksomheder. Vælg virksomheder, hvis forretningsmodel du forstår, frem for en lang liste, hvor du ikke kan forklare forskellene.
Hvilke nøgletal kan du sammenligne?
Ifølge DataPeeps' oversigt omfatter regnskabsbaserede nøgletal, der kan hentes fra offentlige årsrapporter: seneste og historiske årsregnskaber, omsætning, resultat før og efter skat, årets resultat, egenkapital, soliditet, aktiver og passiver, udvikling i nøgletal år for år samt antal ansatte. Hertil kommer økonomiske indikatorer som vækst, marginer og rentabilitet samt branche, CVR-data, ejerforhold og virksomhedsstruktur. Alle kan ses år for år for den enkelte virksomhed og stilles op på tværs af flere selskaber.
Del nøgletallene op efter, hvad de svarer på. Vækst og omsætning siger noget om udviklingen; marginer og bruttofortjeneste om indtjening pr. omsætningskrone; resultatet om bundlinjen; egenkapital, soliditet samt aktiver og passiver om finansiel robusthed. Antal ansatte og fuldtidsansatte giver omsætning og resultat en skala, så forskelle kan vurderes som effektivitet eller selskabsstørrelse.
Makroindikatorer giver kontekst til de virksomhedsspecifikke tal. Danmarks Statistik offentliggør BNP og hovedresultater for økonomisk vækst, forsyningsbalance, import og eksport. IMF Data rummer BNP, inflation, betalingsbalance, valutareserver, offentlige finanser, gæld og handel for over 190 lande. AE har peget på, at forbrugerprisudviklingen i september steg 10 pct. sammenlignet med samme måned året før, at den høje inflation i høj grad var drevet af udlandet, og at eksporten har bidraget til det gode udgangspunkt, dansk økonomi gik ind i 2023 med. Sådanne tal forklarer, hvorfor en hel branche løfter eller falder samtidig.
Branchens makroøkonomiske baggrund (2023)
- Inflation (CPI, september 2023) — 10.0%
Fra offentlig data til din benchmark: trin for trin
- Hent dit eget grundlag. Træk seneste og historiske årsregnskaber ud: omsætning, bruttofortjeneste, resultat før og efter skat, årets resultat, egenkapital, soliditet, aktiver og passiver. Notér antal ansatte og fuldtidsansatte for de samme år.
- Slå peer-virksomhederne op. Søg på virksomhedsnavn eller CVR-nummer, åbn profilerne og gå til finansoverblikket, hvor årsrapporter og nøgletal ligger. Brug branche, størrelse og ejerforhold til at sikre, at tallene kommer fra virksomheder, der ligner din egen; tag gerne konkurrenter og lignende virksomheder med.
- Byg sammenligningen op over flere år, ikke et enkelt regnskabsår. DataPeeps' portal gør det muligt at sammenligne flere år og se historiske udviklinger; de samme tal kan eksporteres, hvis du vil arbejde videre på tværs af en gruppe virksomheder.
- Markér afvigelserne. Sæt dine egne nøgletal op over for peers, og markér hvor du ligger over eller under: er marginen lavere, er soliditeten højere, vokser omsætningen hurtigere eller langsommere pr. ansat? Det er den øvelse, der gør sammenligningen brugbar.
- Læg makrotallene ind som forklaring. Hvis hele branchen er påvirket af fx eksportudvikling eller inflation, skal en afvigelse læses i det lys, før du konkluderer, at den skyldes din egen drift.
Trin for trin til benchmark af din virksomhed
- 1. Hent dine egne regnskabsdataOmsætning, resultat, egenkapital, ansatte – seneste 3 år
- 2. Find relevante peer-virksomhederBrug CVR-nummer, branchekode og størrelse
- 3. Byg sammenligning over flere årSe udvikling i tal, ikke kun et enkelt år
- 4. Identificer afvigelserHvor ligger du højere eller lavere end gennemsnittet?
- 5. Læg makrotal ind som kontekstInflation, eksport, BNP-vækst påvirker hele branchen
Forbehold, når du læser branchenøgletal
Branche og forretningsmodel skal matche, før tallene kan sammenlignes. To virksomheder i samme branchekode kan have vidt forskellig kapitalbinding, avancestruktur og sæsonudsving; et bredt branchegennemsnit siger derfor lidt om, hvordan din virksomhed burde se ud. DI's formulering er præcis: sammenligningen gælder konkurrenter og lignende virksomheder — ikke hele erhvervslivet.
Størrelse og ejerforhold påvirker nøgletallene systematisk. Antal ansatte, omsætning og resultat skal ses i forhold til selskabets skala, og ejerforhold og virksomhedsstruktur er nødvendige for at vide, om du sammenligner med en selvstændig virksomhed eller en del af en koncern. Byg derfor sammenligninger på virksomheder i nogenlunde samme størrelsesklasse.
Regnskabsår og forskelle i offentlige årsrapporter gør tallene sværere at stille direkte op. Virksomheder kan have forskudte regnskabsperioder og forskellige opstillingspraksisser, og et tal fra ét år i én virksomhed er ikke nødvendigvis sammenligneligt med samme år i en anden. Brug flere år, og verificér hvilken periode og rapport et tal kommer fra.
Offentlige data giver overblik, men ikke konklusioner alene. DataPeeps oplyser, at deres regnskabsdata og nøgletal bygger på offentlige årsrapporter og verificerede regnskabsdata. Konkludér derfor ikke ud fra enkeltstående tal, men først når afvigelsen går igen i flere nøgletal og over flere år.
Brug sammenligningen aktivt i din virksomhed
Start med de nøgletal, hvor afstanden til sammenligningsgruppen er størst, og sæt et konkret målniveau for dem i stedet for for hele regnskabet. Er marginen lavere end hos peers med samme størrelse, er det dér, indsatsen skal sættes ind. Er soliditeten højere end nødvendigt, er det en kapitalbinding, der kan vurderes mod alternative anvendelser.
Følg udviklingen over tid med de samme nøgletal og de samme peers, så du kan se, om en ændring skyldes din egen indsats eller et skift i hele branchen. År-for-år-serier for fx omsætning, resultat, egenkapital og antal ansatte kan understøtte vurderingen; DI's værktøj giver mulighed for at dykke ned i virksomhedens finansielle nøgletal over tid og sammenligne dem med andre virksomheder.
Når et forbedringsområde er identificeret, kan du finde konkrete værktøjer til netop det område. DI's regnskabsværktøj er gratis for medlemmer af Dansk Industri.
