Danmarks Statistik for ledere: Hvilke databaser er relevante for danske virksomheder?

Hvilke databaser og statistikemner er relevante for danske ledere?

Danmarks Statistik offentliggør statistik om erhvervslivets struktur, virksomhedernes it-anvendelse, innovation og arbejdsmarkedet og indsamler en del af grundlaget via indberetninger fra virksomheder. Som leder får du mest ud af at hente et sammenligningsgrundlag: Hvor stor en andel af danske virksomheder bruger kunstig intelligens? Hvor mange har lanceret nye produkter eller processer? Hvor hurtigt kommer ledige i job igen?

Fire emner er særligt anvendelige, fordi de kan kobles direkte til beslutninger: teknologi og kunstig intelligens, innovation, arbejdsmarkedets bevægelighed og selve indberetningen. De behandles hver for sig nedenfor.

En del statistikker bygger ikke på alle virksomheder, men på stikprøver, hvor bestemte grupper altid udtrækkes, mens andre indgår efter udvælgelse. Før du bruger et tal som benchmark, bør du vide, om netop din branche og størrelsesgruppe er dækket, og om tallet er et gennemsnit, der indeholder virksomheder, der slet ikke ligner din.

It i virksomheder: følg digitalisering og kunstig intelligens

Statistikken »It i virksomheder« ligger under Erhvervslivets struktur og opgør virksomhedernes brug af it og ny teknologi. Mest omtalt er kunstig intelligens: Danmarks Statistik oplyste i marts 2025, at antallet af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, næsten er fordoblet fra 2023 til 2024.

Stikprøven er ikke tilfældig. Alle virksomheder med mindst 100 ansatte udtrækkes, og det samme gælder virksomheder i branchekategori 95.10 i Dansk Branchekode. Har din virksomhed mindst 100 ansatte eller ligger i den kategori, indgår den i statistikken – og dine svar er med til at fastsætte det gennemsnit, andre ledere læser.

Tallet er brugbart til én konkret sammenligning: Har I ikke øget jeres brug af kunstig intelligens fra 2023 til 2024, mens antallet af danske virksomheder med kunstig intelligens næsten er fordoblet, er jeres relative position svækket, selv om jeres eget niveau er uændret. Det er forskellen mellem at følge markedet og at stå stille i absolutte tal.

Tallene opgøres typisk fordelt på branche og virksomhedsstørrelse. Vælg derfor sammenligningsgrundlag efter egen størrelse og branche – ikke det samlede landsgennemsnit, som blander små og store virksomheder med vidt forskellige forudsætninger.

Innovationsstatistik: mål jeres produkt- og procesudvikling

Danmarks Statistik opgør, om virksomheder har introduceret nye produkter eller nye forretningsprocesser. I den seneste opgørelse har 48 pct. af danske virksomheder gjort det i perioden 2022-2024.

Tallet er et løst benchmark på to måder. 48 pct. betyder, at over halvdelen ikke har introduceret noget nyt i perioden – en virksomhed uden nye produkter eller processer i treårsperioden ligger i mindretallet, men ikke i et ekstremt lille mindretal. Og tallet dækker både produkter og processer, så en virksomhed, der kun har ændret arbejdsgange, tælles med på samme måde som en, der har lanceret nye produkter på markedet.

Skal statistikken bruges som styringsværktøj, bør du dele jeres egne initiativer op i produktinnovation og procesinnovation og se, hvilken type der driver jeres tal. Måler du kun produktlanceringer, mens den offentliggjorte andel også indeholder procesændringer, sammenligner du to forskellige ting.

Bemærk også måleperioden: Opgørelsen dækker tre år. Et enkelt stille år uden lanceringer placerer jer derfor ikke i sig selv uden for gruppen af innovative virksomheder, men tre år uden nye produkter eller processer vil.

Arbejdsmarked: ledighed, jobskifter og rekrutteringsvilkår

Arbejdsmarkedsstatistikken er relevant, når du skal vurdere, hvor svært det bliver at besætte en stilling, og hvor lang tid det realistisk tager. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opgjorde i november 2023 på Eurostat-data, at 46 pct. af de ledige ved indgangen til et kvartal var i job ved indgangen til det næste, mens EU27-gennemsnittet var 24,1 pct. Ifølge analysen har Danmark været bedst i EU til at få ledige i job i alle år siden 2011.

Det betyder, at en stor del af dem, der er ledige i dag, er i arbejde om tre måneder. Vinduet til at komme i kontakt med dem er kort, og en langstrakt beslutningsproces i egen virksomhed koster kandidater.

Analysen viser også, at 28 pct. af de langtidsledige i Danmark kommer i job fra kvartal til kvartal. Ifølge kilden bygger tallet på eksperimentelle data, hvor opgørelsesmetoderne stadig udvikles, og kilderne kan ændre sig – brug det som en retning, ikke et præcist mål. Retningen er relevant, hvis du normalt sorterer langtidsledige fra i ansøgerfeltet.

Dansk Økonomi, Efterår 2012 pegede på samme struktur: Jobskifter målt i forhold til den samlede beskæftigelse lå på højde med USA og væsentligt højere end i de øvrige nordiske lande. I 2011 var en femtedel af alle ledige arbejdsløse i mindre end to måneder, mens over 50 pct. vendte tilbage til beskæftigelse inden for et halvt år. Tallene er fra 2011-2012 og siger noget om den strukturelle bevægelighed, ikke om niveauet i dag.

DR's artikel fra januar 2022 citerer Danmarks Statistik for, at ledigheden fra oktober til november faldt med 6.900 personer, og at arbejdsløsheden dermed var nede på 2,8 pct. af arbejdsstyrken – det laveste siden 2008. Ved så lav ledighed må du påregne længere rekrutteringsprocesser og at skulle tilbyde kandidater, der allerede er i job, en grund til at skifte.

Udvikling i ledighed i Danmark (2011–2022)

Når din virksomhed bliver udtrukket til indberetning

Dansk lovgivning giver Danmarks Statistik hjemmel til at indsamle nødvendige oplysninger fra virksomheder for at udarbejde lovbestemt statistik. Derfor kan din virksomhed modtage en indberetningsanmodning: Formålet er at producere statistik, og oplysningerne indgår i de offentliggjorte tal.

Nogle virksomheder udtrækkes til stikprøver, og udtrækningen kan være målrettet. I »It i virksomheder« udtrækkes alle virksomheder med mindst 100 ansatte, og det samme gælder branchekategori 95.10, mens andre grupper indgår efter udvælgelse. Er din virksomhed i en gruppe, der altid udtrækkes, må du regne med at skulle indberette igen ved senere opgørelser; er den ikke, kan den blive udtrukket ét år og ikke det næste.

Indberetningen betyder noget ud over din egen virksomhed. Oplysningerne samles til de tal, andre ledere bruger som benchmark – fx hvor stor en andel af virksomhederne der anvender kunstig intelligens, eller hvor mange der har introduceret nye produkter eller processer. Svarer en virksomhed forkert eller lader være, forskubber det tallet, som en anden træffer beslutning ud fra. I grupper, hvor alle virksomheder udtrækkes, indgår hvert enkelt svar direkte i det offentliggjorte resultat, og et misvisende svar kan derfor ikke udjævnes af andre besvarelser.

Danmarks Statistik har en supportformular, hvor virksomheder kan få hjælp til indberetningen. Den er relevant ved tvivl om, hvordan et felt skal forstås: Definitionen i indberetningen afgør, hvilket tal der ender i statistikken, og dermed om din virksomheds svar kan sammenlignes med de øvrige.

Vigtige trin ved indberetning til Danmarks Statistik